Hvad er ICF?
ICF er et internationalt accepteret værktøj. ICF kan benyttes tværfagligt og tværsektorielt.
ICF rummer et nyt paradigme, der anskuer funktionsevne i et bredt og dynamisk perspektiv. Det forventes at få betydning for, hvordan indsatser over for personer med nedsat funktionsevne kommer til at udvikle sig i fremtiden.
ICF flytter fokus fra sygdom og helbredelse til også at omfatte det, der har betydning for deltagelse i et almindeligt hverdagsliv, i fællesskab med andre og i samfundet.
Formålet med ICF er at tilbyde et fælles, standardiseret sprog og en tilsvarende begrebsramme til beskrivelse af funktionsevne og funktionsevnenedsættelse i relation til helbredstilstande.
ICF holder sig inden for rammerne af et bredt sundhedsbegreb og medtager ikke forhold, der ikke er helbredsrelaterede som for eksempel tilstande, der alene er forårsaget af socio-økonomiske faktorer.
ICF integrerer det medicinske, naturvidenskabelige, og det psyko-sociale, humanistiske menneskesyn.”
(ICF – Den danske vejledning og eksempler fra praksis, Sundhedsstyrelsen, 2005)