21/12-2009
Pr. 31.12.2009 fratræder Ulrik Jørgensen sin
stilling som direktør for OASIS. Dermed tager centret afsked med et langt
lederskab og sin første direktør.
Gennem de 10 år, ledelsesperioden har varet, er der sket mange ændringer i
OASIS, hvor det at centret kom ind under sundhedsloven og ordningen med frit
sygehusvalg samt OASIS’ fysiske og personalemæssige udvidelse har været de
mest betydningsfulde.
I 1999 havde OASIS 18 fastansatte. Med udgangen af 2009 har centret 26 og dets
fysiske størrelse er forøget med 60%. Dette har muliggjort en større variation
i behandlingstilbud og en fordobling af behandlingskapaciteten i forhold til
for 10 år siden.
Også behandlingsområdet som sådan har forandret sig. Der er kommet mere fokus
på behandling af traumatiserede flygtninge, samt styring - ikke mindst på
regionsplan – således at dette særlige område nu er blevet et sundheds-fagligt
speciale, hvilket åbner for nye, spændende muligheder inden for
metodeudvikling og forskning.
Ulrik Jørgensen slipper ikke området helt, idet han ønsker fortsat at
beskæf-tige sig med udviklingsprojekter omkring traumatiserede flygtninge på
freelance basis.
Indtil der er fundet en ny direktør, vil behandlingsleder Erling Groth fungere
som konstitueret direktør. Erling Groth har en baggrund inden for psykiatrien
og misbrugsbehandling, har en mastergrad i organisationspsykologi og dertil
flere års ledelseserfaring, heraf de sidste to som behandlingsleder i OASIS.
Erling Groth vil således både varetage den daglige ledelse af OASIS og sørge
for videreførelsen af de projekter, der er allerede er i gang, bl.a.
gennem-førelsen af det årlige europæiske netværksmøde i maj 2010, som OASIS og RCT denne gang vil have fornøjelsen at være værter for i København.