Et helhedsorienteret behandlingssyn

For OASIS betyder det at have et helhedsorienteret behandlingssyn, at vi tager udgangspunkt i, hvad traumet betyder for hele klientens livssituation. En traumatiseret flygtning er ikke blot et menneske, der kommer fra en diktaturstat eller et borgerkrigsområde med deraf følgende psykiske og fysiske traumer. Det er også et menneske, der er blevet berøvet sit hjem, sit land, sin kultur, sine venner, slægtninge m.m. Det er et menneske, der er blevet overordentlig rystet i sin identitetsfølelse, og som på ny skal til at finde ud af, hvem han eller hun er i et samfund, som kun alt for ofte er mest optaget af en forestilling om ikke at blive invaderet af fremmede, og derfor ikke er særligt gæstfrit.

At være traumatiseret flygtning er altid et resultat af flere sociale begivenheder, som i de fleste tilfælde har alvorlige psykiske, fysiske og sociale følgevirkninger for den pågældende. At flygte fra traumatiske oplevelser som fængsling, tortur eller krig fører andre traumatiske oplevelser med sig i form af tab af kulturel tilknytning, nærtstående familiemedlemmer, trængsler under flugten, langvarige asylperioder med eksistentiel usikkerhed, evt. ændringer i familiestrukturen og familiens interne rollefordeling m.m. I en helhedsorienteret behandlingsmodel indgår alle disse aspekter i en samlet vurdering som grundlag for en behandlingsplan.

Der kan i behandlingssystemet være en tendens til at fokusere på den traumatiske begivenhed som det væsentligste udgangspunkt for behandlingen. Et torturoffer behandles for sine torturtraumer ligesom en hjertepatient behandles med hjertemedicin. Undersøgelser viser imidlertid klart, at sociale faktorer har en meget stor indflydelse på behandlingsprognosen, men også på den enkelte flygtnings symptombillede. F.eks. har det vist sig, at usikkerheden omkring fremtiden og de stærke begrænsninger i asylsøgeres levevilkår bringer disse mennesker, som i forvejen er traumatiserede, i akut krise og forstærker deres symptombillede. Især når det drejer sig om traumatiserede flygtninge, ved vi, at traumerne i sig selv kan aflede nye traumer, og at det i nogle tilfælde kan være sådan, at traumet ved at være eksileret kan være mere psykisk belastende for flygtningen end tortur- eller krigstraumet.

Samlet er den behandlingsmæssige målsætning at hjælpe flygtningeklienterne til at få et bedre liv i deres eksil i Danmark, hvilket erfaringsmæssigt også danner grundlag for en bedre integrationsproces.

Flygtninge, der bliver henvist til OASIS, har naturligvis brug for at bearbejde deres traumer. Det er imidlertid også mennesker, som har brug for at genfinde sig selv og deres værdighed blandt os danskere. I OASIS ser vi det som vores opgave at hjælpe vore flygtningeklienter med at håndtere begge opgaver.

Et stadig større antal flygtningefamilier med børn henvises til OASIS. Børne- og familiebehandling er en særlig opgave, som ofte involverer flere terapeuter og indebærer et langt tættere samarbejde med familiens øvrige professionelle netværk. Behandlingen kan bestå af individuel samtale eller legeterapi med barnet/børnene parallelt med støttesamtaler til forældrene, familieterapi, børnepsykologiske undersøgelser, supervision af sagsbehandlere m.m.