Udlændingeloven stiller for høje krav til kvinder udsat for partnervold

08.03.2024 | Af: Tanja Weiss

Kvinder, der er familiesammenførte, risikerer at miste deres opholdstilladelse, hvis de forlader manden på grund af vold. Bevisbyrden er for tung for ofrene, vurderer Institut for Menneskerettigheder i analyse for nylig.

Trusler om at miste sin opholdstilladelse, sine børn eller blive sendt hjem til en uvis skæbne ved skilsmisse gør, at mange kvinder forbliver i voldelige ægteskaber - trods ret til at kunne få egen opholdstilladelse. Kravene er bare for høje og bevisbyrden for tung. Det viser en analyse, som Institut for Menneskerettigheder har lavet. De har gennemgået sager i Udlændingenævnet og talt med fagpersoner omkring kvinderne.

Mange kvinder, som kommer i traumebehandling i Oasis, har også oplevelser med fysisk og psykisk vold og social kontrol. Flere fortæller, at de først efter årtiers ægteskab fik mod til via krisecentre og kommuner at forlade deres mænd, fordi de var bange for konsekvenserne og ikke kendte deres rettigheder. Og det lykkes ikke alle at få deres egen opholdstilladelse pga. vold, hvis de ikke har kunnet løfte bevisbyrden. I stedet har de måttet søge asyl eller fået ophold pga. tilknytning til deres mindreårige børn. De skal blandt andet have taget initiativ til skilsmissen med angivelse af vold som årsag. Desuden skal de bevise, at de har meldt det til politiet, fået en skadestuerapport eller krisecentererklæring. Dertil kommer også, at de skal vise vilje til integration, dvs. gå i sprogskole eller arbejde. Det kan være meget vanskeligt i sig selv både at passe et arbejde eller undervisning, sine børn og samtidig være i et voldeligt forhold og lide af PTSD. Hvis manden så ovenikøbet er manipulerende og udøver social kontrol, som hindrer dem i at komme ud eller truer dem til tavshed, kan det i sig selv være til hinder for, at de overhovedet kan blive integreret.

Konventionen beskytter og forpligter

Istanbulkonventionen er tiltrådt af Danmark og trådte i kraft 1. august 2014. Istanbulkonventionens artikel 4, stk. 1, forpligter staterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at fremme og beskytte retten for alle mennesker, i særdeleshed kvinder, til at leve et liv uden vold i såvel den offentlige som den private sfære. Da Danmark underskrev konventionen i 2013, indførte vi samtidig også udlændingelovens paragraf 19, stk. 7, som netop skal sikre, at kvinder der er familiesammenførte, ikke bliver i voldelige forhold af frygt for at miste deres opholdstilladelse. Men bevisbyrden er for tung:

De voldsramte kvinder skal løfte en urimeligt tung bevisbyrde for at undgå at blive sendt ud af landet,"  Louise Holck, direktør, Institut for Menneskerettigheder

Derfor anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at dokumentationskravene i voldsbestemmelsen lempes:

Kvindernes forklaringer bør som udgangspunkt stå til troende, medmindre der er grund til andet. Hvis vi i Danmark har sat os for at beskytte alle kvinder mod partnervold, må vi også sikre kvinder uden eget opholds-grundlag,” siger Louise Holck til Institut for Menneskerettigheder.

Folketinget har de seneste år iværksat flere tiltag mod partnervold. Samtykkebestemmelsen og kriminaliseringen af psykisk vold i 2019 er ændringer, der er med til at styrke beskyttelsen af kvinder og bekæmpe vold mod kvinder og vold i hjemmet.Analysen viser også, at der kan være fare for, at kvinderne bliver forfulgt i deres hjemland, hvis de bliver skilt og tvunget tilbage til hjemlandet. Den risiko bør udlændingemyndighederne ifølge Institut for Menneskerettigheder tage høj-de for ved at foretage en konkret og individuel vurdering af kvindernes sikkerhedssituationen.

Den tunge tavse byrde

I dag står den voldsudsatte kvinde med en tung bevisbyrde, hun skal løfte. En kvinde, der som et led i voldsudøvelsen lever isoleret eller egentligt indespærret, vil for eksempel vanskeligt kunne fremskaffe dokumentation for volden i form af skadestuerapport, lægeerklæring, politianmeldelse eller lignende. Hvis kvinden bliver udsat for psykisk partnervold, er der tale om en voldsform, der per definition er svær at bevise. Kravet om, at kvinden skal kunne vise, at volden er årsag til samlivets ophør, udfordres af det forhold, at kvinden kan have levet med volden i årevis og reelt ikke have haft andre valg, før omstændighederne en dag har muliggjort, at hun kun- ne handle. Årsagssammenhængen kan derfor fremstå uklar. Endelig kan den voldelige partner gennem kalkuleret adfærd aktivt modvirke, at samlivets ophør fremstår som foranlediget af kvinden, hvorved kravet om initiativ bliver svært at indfri. 

 

Dokumentationskrav efter Udlændingelovens § 19, stk. 7:

  
  • Kvinden skal kunne godtgøre, at hun har været udsat for vold. Såfremt volden godtgøres via skadestuerapport, lægejournal eller krisecentererklæring, skal der foreligge en vurdering fra en fagperson.
  • Kvinden skal være gået fra forholdet, fordi kvinden har været udsat for vold, og kvinden skal være gået først.
  • Det skal indgå i vurderingen, om kvinden har udvist vilje og evne til at lade sig integrere.  
 

Kilde:  Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) og Nyidanmark 

 

Læs hele analysen her