Eksperters 4 gode grunde til ikke at sende flygtninge hjem

21.12.2017

Mens regeringen og Dansk Folkeparti diskuterer paradigmeskift i flygtningepolitikken og hvordan man kan få flere flygtnige til at vende hjem, giver eksperter 4 gode grunde til, at det ikke kan lade sig gøre.


Det er ikke mangel på politisk vilje, men krigens virkelighed, som udgør den største forhindring for, at Dansk Folkeparti og regeringen vil lykkes med det, de forsøger i øjeblikket: At lande en politisk aftale, som vil betyde, at væsentligt flere flygtninge bliver sendt tilbage til deres hjemland, når der er fred.

Det siger en række eksperter inden for flygtningestrømme, tvangsudsendelser og asylret til Altinget.dk. Ingen af dem kan se, hvordan det skal lykkes.

   "Problemet er, at det her mest af alt handler om, hvordan sikkerhedssituationen i hjemlandet er, og det er ikke noget, politikerne selv kan beslutte," siger eksempelvis migrationsekspert Morten Lisborg.

Spørgsmålet om, hvordan man kan sende flere flygtninge tilbage til hjemlandet efter ophold i Danmark, er helt centralt i den kamp, der i øjeblikket foregår mellem Dansk Folkeparti og regeringen.

Striden står i første omgang om, hvad der skal ske med de i alt 4200 syrere, der har fået midlertidigt asyl i Danmark efter en særlig ordning.

Men kan det lade sig gøre? Altinget har spurgt fire eksperter , hvordan man i praksis kan opfylde DF's krav.

Den enslydende melding er, at det ligner en næsten umulig opgave – i hvert fald når den skal løses på så få dage, som der er lagt op til.

Det er der især fire grunde til:

 

1. Konflikter i hjemlandet varer for længe
Den første er, at de konflikter, som har givet flygtninge midlertidigt ophold i Danmark, typisk varer mange år.

Så mange år, at flygtningene opnår så stor tilknytning til Danmark, at de ikke kan sendes hjem uden at komme i konflikt med internationale konventioner eller med grundlæggende humanitære synspunkter, som deles bredt i befolkningen.

Hvis man ser på de ni konflikter, som har ført flest flygtninge til Danmark siden 1985, er der kun én af dem, som har varet i mindre end otte år, nemlig krigen i Jugoslavien. Flere af konflikterne har varet i flere årtier.
"Kort ophold" bliver langt i praksis
FN vurderede for nogle år siden, at flygtningekriser på verdensplan i gennemsnit varer i 17,5 år, men der er ikke lavet nyere undersøgelser.

   "Det giver slet ikke mening i praksis at tale om, at nogle flygtninge er her på kort ophold og derfor har færre rettigheder. Vi taler om etniske konflikter, som varer i årtier," siger formand for Refugees Welcome, der rådgiver asylansøgere i Danmark, Michala Bendixen.

   "Det helt grundlæggende problem kan hverken løses juridisk eller politisk – det er, at konflikterne varer så længe," siger juraprofessor ved Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen.

Han ser heller ikke tegn på, at syrerne snart kan sendes hjem under sikre forhold, og nu har krigen varet i over seks år.

I dag opererer man i Danmark i nogle sammenhænge med en tommelfingerregel om, at man kan være her i op til omkring fem år, før man begynder at tale om en stærk tilknytning til Danmark. Ved et ophold på seks-syv år vil de fleste børn vurderes til at have en stærk tilknytning til Danmark, og når vi op på ti års lovligt ophold, vil de fleste børn og voksne være så stærkt knyttet til Danmark, at det kan blive vanskeligt at sende dem hjem.

Det er dog altid en konkret vurdering, som afhænger af, hvor integreret den enkelte er blevet.

 

2. Man må ikke isolere folk fuldstændig
Kan man så i stedet isolere flygtningene på centre, så de ikke bliver knyttet til Danmark, selv om de bor her i eksempelvis ti år?

Det var Dansk Folkepartis hovedforslag i oplægget til forhandlingerne med regeringen.

Men det er formentlig ikke lovligt at isolere flygtninge i så høj grad, at de efter eksempelvis ti år slet ikke er knyttet til Danmark.

Det vurderer blandt andre Sine Plambech, som forsker i migration og deportationer ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS):

   "Det bliver vanskeligt at komme afsted med i forhold til menneskerettighederne. Man må ikke udsætte midlertidigt beskyttede for ”umenneskelig behandling”, og de har ret til at arbejde og ret til bevægelsesfrihed. Alene af den grund er det svært at se, hvordan man skal isolere folk i ti år."

Jens Vedsted-Hansen vurderer, at man juridisk set godt kan isolere folk til en vis grad, så længe børnene modtager undervisning, og man har ret til frit at forlade centeret.

   "Men man kan ikke uden videre nægte folk adgang til arbejdsmarkedet over længere tid. Man kunne muligvis have indført det som en midlertidig regel for to år siden, da der kom rigtig mange flygtninge, og det var en slags nødsituation, som gav visse muligheder for at fravige nogle almindelige grundrettigheder. Men ikke i dag," siger Jens Vedsted-Hansen.

Mange kan formentlig aldrig sendes hjem
En anden mulighed kunne være at knytte flygtninge stærkere til hjemlandet, så det så at sige kan "vinde" over Danmark, når man vurderer, hvilket land en person er mest knyttet til. 

Jens Vedsted-Hansen tvivler dog på, at man i praksis kan undgå, at ti år i Danmark vejer tungere end eksempelvis undervisning i sit modersmål og hjemlandets historie.

   "Og så må vi jo tage højde for, at mange formentlig aldrig kan sendes hjem. Er det så en god investering at sige til et barn: ”Du må kun lære somali i skolen,” og så står man til sidst med et barn på 15 år, der ikke kan dansk, men som skal blive her," siger professoren.

Sine Plambech nævner, at forskning blandt somaliere i Danmark har vist, at netop deres integration i Danmark – for eksempel uddannelse og arbejde – faktisk øgede deres tilknytning til hjemlandet.

   "De kunne for eksempel sende penge hjem og havde ressourcer og overskud til at holde kontakt med familien i Somalia," fortæller hun.

 

3. Hjemlandene vil ikke tage imod egne borgere
Den tredje store forhindring for at tvinge flere flygtninge hjem er, at de lande, vi har de største flygtningegrupper fra, kun vil modtage deres borgere, hvis de kommer frivilligt.

Det gælder blandt andet Somalia, Irak og Iran.

Og det er ikke praktisk muligt at sende et menneske til et land, som ikke vil modtage vedkommende. 

   "Man har i mange år forgæves forsøgt at få en aftale, og man kan ikke bare sende folk på et fly til Irak uden indrejsetilladelse," siger Michala Bendixen.

Aktuelt er der 4.200 syrere i Danmark på midlertidigt ophold, og Syrien har Danmark heller ikke nogen hjemsendelsesaftale med.

Flere eksperter peger på, at det vil være vanskeligt at forhandle sådan en aftale. Den vil nemlig skulle forhandles med enten præsident Bashar al-Assad, som står anklaget for krigsforbrydelser, eller med oprørsstyrker, som ikke har kontrol over landet.

 

4. Mangler motivation til at rejse frivilligt
Den sidste store forhindring for at få flygtninge til at vende tilbage til deres oprindelsesland er, at de færreste har nogen motivation for at gøre det. Det betyder, at meget få rejser frivilligt, og at det er svært rent praktisk at få folk ud af landet – selv i de tilfælde, hvor de formelt set ikke længere har opholdstilladelse.

   "Folk går under jorden for ikke at blive tvangsudsendt, for de ser ingen sikkerhed og muligheder i deres hjemland," siger Michala Bendixen.

Når man spørger, hvordan politikerne kan få flere flygtninge til at vende hjem, anbefaler tre af de fire eksperter positive incitamenter som det mest velegnede middel.

Regeringen har da også forsøgt sig med nogle forslag i gulerodskategorien. Ifølge Politikens oplysninger har den blandt andet foreslået at øge beløbet til flygtninge, som frivilligt vil rejse tilbage til deres oprindelsesland.

 

Giv folk mulighed for at fortryde

   "Hvis man vil give folk en reel mulighed for at komme med nogle ressourcer og genopbygge deres land – og hvis de skal se det som et reelt alternativ til at blive – må man give dem ordentlig støtte," siger Sine Plambech.

Michala Bendixen foreslår at udvide den prøveperiode, hvor man har mulighed for at fortryde og flytte tilbage til Danmark:

"Det ville betyde, at flere turde tage springet og flytte tilbage til deres eget område."

Morten Lisborg har blandt andet arbejdet for FN's Flygtningehøjkommissariat og for Udlændingestyrelsen. Han anbefaler også penge, rådgivning og uddannelse.

   ”Men det er også begrænset, hvor stor forskel det gør, fordi levevilkårene er så meget dårligere i hjemlandet. Det helt store problem ligger i, hvor mange man lukker ind i Europa – det er det, man burde tage fat i,” siger han.

Diskutér ikke paradigmeskifte klokken halv et om natten
Samlet set tror eksperterne altså ikke på, at regeringen og Dansk Folkeparti vil komme ud med en udlændingepakke, som vil betyde, at langt flere bliver sendt hjem.

   "Jeg kan ikke se det ske," siger Morten Lisborg.

Jens Vedsted-Hansen anbefaler politikerne at tænke sig om i længere tid, hvis de virkelig vil have et paradigmeskifte inden for flygtningepolitikken, som DF har krævet.

   "Det er faktisk muligt at etablere ordninger med midlertidig beskyttelse – især ved store flygtningestrømme, som vi så det i 1990'erne. Men det er da ikke noget, man kan sidde og ordne i Statsministeriet klokken halv et om natten i forbindelse med en finanslovsforhandling," siger han.

Ingen af eksperterne har kendskab til andre lande, som har fundet en metode til at sende mange flygtninge hjem, når der bliver fred i deres hjemland.


Webdesign: Webbureauet 1101K