Om tværkulturel behandling

Tværkulturel behandling kræver behandlere med interkulturel kompetence.

Behandleren skal i den tværkulturelle behandling tage udgangspunkt i den enkelte patient med de forudsætninger hun/han kommer med. Her er kultur på spil i varierende grad afhængig af bl.a. alder, køn, uddannelse, opdragelse, sociale faktorer, religiøs overbevisning, identitets- og kropsopfattelse. 

Interkulturelt kompetente behandlere optimerer behandlingen ved at gå i dialog i (kultur-)mødet med patienten. Det kræver evne til at kommunikere og sætte sig i andres sted, viden om og forståelse for forskellige kulturer, samt endelig viden om brug af tolke i behandlingsarbejdet.

 

Behandlerne i Oasis

  • spørger til patientens sociale, religiøse og kulturelle baggrund
  • udforsker patientens migrationshistorie og tilværelsen i eksil
  • undersøger patientens egne forklaringer på symptomer og sygdom
  • afstemmer forventninger til behandlingen
  • undersøger mulighederne for inddragelse af pårørende
  • anvender tolken som kulturformidler
Webdesign: Webbureauet 1101K