Tavshedens sammensværgelse er blødt op

08.12.2014
Af: Tanja Weiss

Konferencen "Den Skjulte Stress hos børn af traumatiserede flygtninge" fik stor opmærksomhed af fagfolk, der møder børnene dagligt. Men de mangler redskaber til at bryde tavsheden.


 

Else Ryding: "Børn af traumatiserede flygtninge skjuler deres psykiske vanskeligheder for omgivelserne" Foto: Erik Albertsen

Konferencen blev til på baggrund af forskningsrapporten "Mental Sundhed og trivsel i skolen hos unge flygtninge  og indvandrere", som specialist i børnepsykologi og psykotraumatologi Else Ryding, der også har mange års erfaring som behandlende psykolog i Oasis, har forfattet sammen med psykolog Ingrid Leth, Københavns Universitet. 

   "Behandlerne i Oasis oplever ofte, at der ingen opmærksomhed er på børnene, hverken hos sagsbehandleren eller forældrene selv, når forældrene er henviste. Hvis børnene bliver henvist, er det ofte adfærdsproblemer eller indlæringsvanskeligheder i skolen, der er henvisningsårsag. Men det er sjældent, at lærerne eller forældrene har talt med børnene om, hvordan de har det og oplever sig selv og deres tilværelse," siger Else Ryding og forklarer, at det var en af bevæggrundene til at starte forskningsprojektet. Indtrykket var gennemgående, at sagsbehandlere, lærere og forældre, og også ofte børnene selv, holdt deres psykiske vanskeligheder skjult,  så der opstod en form for tavshedens sammensværgelse.

   "Begrebet Conspiracy of Silence eller tavshedens sammenværgelse er et begreb, der er blevet brugt til at beskrive en situation, hvor der ties om f.eks. et politisk eller seksuelt emne, som det er farligt eller socialt uacceptabelt at tale om," forklarer Else Ryding og underbygger det med, at forskere og forfattere, der har beskæftiget sig med overleveres fortællinger om eftervirkninger fra koncentrationslejre og Holocoast, også beskriver fænomenet.

   "Der er mange eksempler på, at enkeltpersoner bliver mødt af en holdning fra andre om, at dette tales der ikke om. Ofrenes traumatiske historie bliver således indespærret i dem selv," vurderer Else Ryding.

Systematisk viden og dokumentation mangler

Klaus Mygind, tidligere skoleleder, vil have læreplaner målrettet børn med traumer. Foto: Erik Albertsen

Tidligere skoleleder på Blågårds skole, nu medlem af borgerrepræsentationen for SF, Klaus Mygind, er blevet opmærksom på, hvor få redskaber lærerne har til at håndtere stress eller traumerelaterede problemer i skolen. Han deltog i konferencen som oplægsholder.

   "Rapporten har gjort mig opmærksom på, at vi mangler viden og uddannelse om, hvordan vi skal håndtere konflikter i skoler med mange flygtningebørn, hvis problemer måske stammer fra deres forældres traumebaggrund," siger Klaus Mygind. Han fortæller, at en del af problemet også er, at skolerne ikke får at vide, hvor forældrene kommer fra, da det ikke registreres, når barnet starter i skole.

   "Vi ved ikke om forældrene er traumatiserede og hvad vi skal spørge dem om. Samtidig  kan forældrene også have en modvilje mod mig som Statens Repræsentant, fordi de kommer fra lande, hvor man ikke kan stole på myndighedspersoner, " vurderer Klaus Mygind og mener, at nogle af de 300 millioner til ekstratiltag til Københavnske skoler skal bruges mere målrettet på traumatiserede flygtningebørn. Ligesom en manual til håndtering af børn med stress skal indføres i læreplanerne.

Zandra Olesen fra Socialstyrelsens Kontor for Sårbare Unge og Integration, deltog også i konferencen og synes, at hun fik uddybet sin forståelse af, at der er behov for mere systematisk viden og dokumentation af, hvordan man bedst håndterer børn af traumatiserede flygtninge.

   "Der skal en mere systematisk indstats til i skolerne, hos frontpersonalet i kommunerne og mere opmærksomhed på børnene generelt," mener hun og underbygger det med den kortlægningsrapport af kommunernes indsats i forhold til traumatiserede familier, som Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold udgav sidste år. Den viste blandt andet, at 70 procent af de kommunale aktører oplevede, at de stod alene med, hvordan vurderingen af traumer blev foretaget.

    "Kommunerne efterlyser mere viden og metoder til at afdække om flygtninge har traumer. Der er nok også et behov for flere tilbud til traumatiserede børn og unge," vurderer fuldmægtig Zandra Olesen, som gerne havde set, at konferencen havde varet en hel dag, da der var stof nok til en mere omfattende behandling af emnet.

 

 


Webdesign: Webbureauet 1101K