En aften om PTSD for pårørende giver forståelse og fællesskab

Oasis har gennem flere år gerne villet inddrage familiemedlemmer, venner eller andre, som patienter lever tæt sammen med, så de får en bedre forståelse for, hvad det vil sige at have PTSD og hvordan de kan se og forstå deres pårørende på en anden måde. Socialrådgiver Anne-Mette Breengaard har fra starten været initiativtager til inddragelse af pårørende og har nu også skrevet en Diplom-opgave i pædagogik på Københavns professionshøjskole om hendes arbejde og med interviews af patienter, som har taget imod invitationen.

   “Jeg vidste ikke rigtigt, hvad vi skulle, men det var lidt ligesom en uformel og ufarlig klub. En anden gang kan man måske aftale, at vi alle sammen tager en ret eller en kage med. Der er nødt til at være mad! Noget vi kan samles om.”

Det siger Nadine, en 45-årig kvinde, der er født i Danmark af pakistanske forældre, som selv er traumatiserede og er vokset op med massiv vold, overgreb og social kontrol. Nadine havde sin datter Zahra på 15 år, som er udviklingshæmmet, og sin søn Jack på 18 år med. En god ven af familien, Martin, som også er aflaster for Nadine, havde hun desuden inviteret med.

En slags fællesskab med andre, som har det som mig

Mahdi, en 54 årig mand, som er flygtning fra Tyrkiet, og er kommet til Danmark i 1995, tog sin voksne datter med til Pårørendeaften:

   “Vi var tilfredse. Det var godt at have min datter med. Hun fik oplysninger, som hun synes, hun kunne bruge. Hun fik set stedet, behandlerne og hørt om PTSD. Det var positivt, at der var en slags fællesskab med andre, som har det på samme måde som mig.”

Han var særligt tilfreds med måden, alle blev taget imod i Oasis:

   “I stod og smilede, da vi kom og viste os, hvor vi skulle være. Det gav en tryghed og at der ikke var nogen, der følte sig alene. Man kunne se, at I satte pris på, at vi var her og vi var ligesom gæster, som I tog godt imod. Det var dejligt og meget respektfuldt."

Mit mål er at klæde mig selv på til at klæde mit netværk på

Kuna er en 37-årig kvinde, som flygtede til Danmark med sine forældre og mindre søskende som 10-årig. Hun stammer oprindeligt fra Rwanda og fortæller om sin behandling i Oasis:

   “Jeg begyndte at tænke, at hvis behandlingen også skal have en levetid udenfor Oasis, er mit mål at klæde mig selv på til at klæde mit netværk på til at hjælpe mig. Også når jeg ikke altid selv kan se det. Det har været en rejse mod at involvere dem. Jeg tænkte, at de måske ville tro at det var deres skyld, at jeg havde traumer og gik her."

Hun havde en frygt for at gøre dem kede af det, især sine forældre, fordi hendes mor længe havde sagt, at hun burde få noget hjælp. Alligevel gik der er et år, før hun sagde til sin mor, at hun gik i Oasis:

   “Så blev hun glad! Og lettet over, at der er nogen, der ved, hvad de laver, som hjælper mig.”

Hvis du har fået mod på at invitere din familie eller venner til Pårørendeaften, så er det næste gang mandag den 20. april kl. 16.30-18.30 i Oasis. Meld dig til hos en af dine behandlere senest onsdag den 15.4.

Du og dine er meget velkomne!

Alle navne er ændrede, men er redaktionen bekendt.