Gå til hoved-indhold

De oversete kvinders historie

Kvinder kæmper stadig for deres rettigheder og ligestilling i lande som Iran og Afghanistan. Selv om det er en lang og sej kamp, med mange tilbageslag, så er der kvinder i Danmark med iranske rødder, der ikke har givet op.

Af: Tanja Weiss

Maria Kafaei Zandeh Del kommer oprindeligt fra Iran, men har boet i Danmark, siden hun kom med sine forældre som 11-årig til landet. I Iran var hendes forældre politisk aktive mod det islamiske regime og de blev derfor fængslet. Maria blev som 4-årig fængslet sammen med sin mor.  I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts holdt hun oplæg om de iranske kvinders historiske kamp for deres rettigheder for en fuld sal af tilhørere på Nationalmuseet.

Marias mor fortalte efter oplægget, at hun i fængslet blev udsat for grov tortur med flere voldtægter af flere mænd og har skammet sig over det i mange år efter. Men det er hun holdt op med og nu taler hun åbent om det:

   “Skammen skal ikke blive hos mig. Den skal vendes mod det undertrykkende regime.”

Ligesom hendes datter nu læser til lærer for at lære børn at sige fra og forstå deres rettigheder – især pigers og kvinders - og derfor har hun også stiftet en NGO organisation SASH (Solidarity Acts Spark Hope). Den har til formål at hjælpe kvinder og piger med at få opmærksomhed omkring deres rettigheder i lande som Iran og Afghanistan.

Skammen skal ikke blive hos mig. Den skal vendes mod det undertrykkende regime”

 

Maria fortalte om den iranske kvindefrihedskamp, som stammer tilbage til før det islamiske præstestyre. Dengang kæmpede flere kvindeorganisationer og en iransk jurist, advokat og senere dommer; Shirin Ebadi, som fik Nobels fredspris i 2003, som den første muslimske og iranske kvinde for kvinder og børns menneskerettigheder. Hun kæmpede blandt andet for, at skilsmisse ikke kun er en ret for mænd at erklære, og for at børn ikke kun tilfalder mænd ved skilsmisse samt for retten til fri abort. Desværre blev hun fjernet som dommer, da Khomeini kom til magten i 1979 og indførte Sharialoven, og nu bor hun i eksil i England. 

Mens Maria boede i Iran, indtil hun var 11 år, hvor det lykkedes hendes forældre at flygte til Danmark, fik nogle kvindeorganisationer også gjort det forbudt at vise steninger af kvinder offentligt i TV. Stening af kvinder for utroskab er dog stadig tilladt for myndighederne. Det foregår ved at grave et hul i jorden og stille kvinden i det, bagbundet og med en sæk over hovedet. Hun stenes, indtil hun dør af sine blødninger, fortæller Maria.

Hun stenes, indtil hun dør af sine blødninger"

 

Hvide rosers frihed

Da Maria kom ud af fængslet, kunne hun endelig komme udenfor i det fri i mere end den ene gang om ugen, som var tilladt i fængslets gård. Det første hun så, var hvide roser, som hun straks plukkede. Og det har hun gjort lige siden. De er nu hendes symbol på frihed.

Hun opfordrer også alle tilhørere til at skrive til politikere om at støtte op om konventionen for kvinders rettigheder i FNs sikkerhedsråd, som kan være en måde at tvinge det iranske og afghanske styre til at overholde menneskerettighederne i forhold til kvinder og børn.

Hun har selv fundet modet til at stille sig offentligt op og fortælle om sin barndom og flugt igennem bevægelsen Kvinde-liv-frihed og via hendes studier til lærer. Hun mener også, at ved at arbejde med børn og fortælle dem om undertrykkelse af kvinder i andre lande, kan hun være med til at påvirke kommende generationer.

Tilbageskridt i Afghanistan

Alligevel er det en lang sej kamp, som har budt på mange tilbageskridt. Maria fortæller, at det nu i Afghanistan efter Talebans magtovertagelse er blevet skrevet ind i loven, at det er tilladt for mænd at slå kvinder og børn, så længe det ikke brækker knogler.

Maria bliver derfor spurgt af publikum, hvad vi kan gøre i Danmark, når det ifølge hende, hverken hjælper at bombe eller slå iranske ledere ihjel og hun mener, at kampen for frihed skal komme fra Iranerne selv:

   "I kan blive ved med at skrive til jeres politikere - også personlige historier om undertrykkelse - så de kæmper for, at menneskerettigheder overholdes internationalt”

Marias mor sagde efter oplægget, at hun var meget stolt af sin datter og også selv havde kæmpet for at bryde tabuet om, hvad hun havde været udsat for, ved at gå i behandling og tale højt om de voldtægter, hun har været udsat for i fængslet.