Gå til hoved-indhold

I kvindegruppen i Oasis hjælper kvinder hinanden med at bryde tabuet om vold

Derfor er Oasis blevet inviteret til fortælle om vores kvindegruppe til Kvinderådets Talk Town Festival i København. Oplægget handler om, hvordan kvinderne hjælper hinanden - både ud fra et fagligt og personligt perspektiv.

Kvinderådets festival Talk Town for ligestilling, køn og rettigheder har 10 års jubilæum i år. Temaet er Rettigheder i modvind. Derfor bidrager Oasis i år med et oplæg og dialog om vold i alle former og hvordan det påvirker flygtningekvinder - både med PTSD, men også i forhold til at gøre krav på rettigheder til skilsmisse, samvær med børn og opholdstilladelse.

Kom og hør tre fagpersoner fra Oasis, en psykolog, kropsbehandler og socialrådgiver og en deltager fra kvindegruppen fortælle om faglige og personlige erfaringer med vold og rettigheder i modvind. Du kan finde oplægget i programmet under: Empowerment af flygtningekvinder efter seksuelle traumer, torsdag den 24.9. kl. 16.50.

Det foregår i Ungdommens Demokratihus, Slagtehusgade 10A i Kødbyen i København.

Se programmet og tilmeld dig. Det er gratis.