Højesteret giver dansk statsborgerskab tilbage til dansk-iransk kvinde
Foto: Colourbox.dk
Det var ikke i orden at fratage en dansk-iransk kvinde hendes statsborgerskab, selvom hun har været i Syrien og været del af Islamisk Stat. Det har højesteret besluttet og gik dermed imod landsrettens afgørelse.
Retten lagde vægt på, at kvinden med iransk baggrund kun har `meget ringe´ tilknytning til Iran. Hun har fx aldrig opholdt sig eller boet i Iran.
"Højesteret fastslår på den baggrund, at ministeriets afgørelse ikke var i overensstemmes med det krav om propotionalitet, der gælder efter indfødsretsloven," skriver retten.
Ministeriet kunne således ikke fratage A (kvinden, red.) hendes danske statsborgerskab, og afgørelsen blev ophævet som ugyldig.
Kvinden havde trukket Udlændinge- og Integrationsministeriet i retten.
Det var nemlig en skrivebordsbeslutning truffet af ministeriet, som gjorde, at kvinden i 2020 mistede sit danske statsborgerskab.
Kvinden er født i Danmark, men har også iransk statsborgerskab i kraft af sin far. Som 20-årig rejste hun i april 2015 frivilligt til Syrien for at være en del af Islamisk Stat.
Hun giftede sig med en mand, der kæmpede for terrorgruppen og fik børn med ham.
Kvinden har siden marts 2019 været fanget og tilbageholdt med sine to børn i en IS-lejr i det nordlige Syrien.
Advokat: Børnene skal hjem lige nu
På advokatkontoret &Foldschack var der efter afgørelsen en høj stemning med dans og jubelråb.
Det var &Foldschacks advokat Christian Dahlager har repræsenteret kvinden og hendes børn i retten.
Vi er glade for, at domstolene endelig er kommet til fornuft og kan se, at regeringen har handlet ulovligt og uproportionalt i denne her sag" Det siger advokat Knud Foldschack.
Han mener, at dommen kalder på handling med det samme, fordi den dansk-iranske kvinde fortsat sidder i al-Roj-fangelejren med sine børn.
"Vi tager kontakt til Udenrigsministeriet, fordi der skal handles med det samme. Nu kan der ikke være tvivl længere om, at de sidste fem danske børn og deres mødre skal hjem. De skal ikke sidde i den her lejr et sekund længere," siger Knud Foldschack.
Både den nuværende og tidligere regering har afvist at tage kvinderne og deres danske børn hjem til Danmark, fordi kvinderne ikke længere har dansk statsborgerskab.
Andre sager også i retssystemet
Den dansk-iranske kvinde er ikke den eneste af de tilbageværende kvinder med dansk tilknytning i lejrene, som har fået sin sag om statsborgerskab behandlet ved domstolene.
I en sag om en dansk-marokkaner har Højesteret godkendt fratagelsen, fordi man her mente, at der var taget hensyn til, at kvinden ikke blev de facto statsløs:
"Højesteret lagde i den forbindelse til grund, at hun i kraft af sin opvækst i en familie, hvor begge forældre stammede fra Marokko, har et vist kendskab til marokkansk skik, kultur og levevis og til det marokkanske sprog, lød det i afgørelsen.
Den sag er indbragt for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
For to dage siden tabte to tvillingesøstre med somalisk baggrund deres sag i Københavns Byret.
Kvinderne er født i Danmark af somaliske flygtninge, men er opvokset i England og taler ikke dansk. De tilsluttede sig begge Islamisk Stat som helt unge.
Sagen om deres statsborgerskab er anket til landsretten.
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) tager dommen til efterretning og siger til DR Nyheder:
"Nu skal vi ned og nærlæse dommen og finde ud af de konkrete præmisser i denne her sag."
Er det et udtryk for, at den lov I lavede om at kunne fratage statsborgerskab for dem, der har dobbelt statsborgerskab er gået lidt for hurtigt?
"Nej, vi hæfter os ved, at Højesteret ikke stiller spørgsmålstegn ved muligheden for at fratage statsborgerskab som sådan - men at der i den konkrete sag ikke er grundlag for det," siger Kaare Dybvad.