Som et nyt initiativ har Oasis i år haft mulighed for at tage på to endags-udflugter med familier indskrevet i behandling. Behandlingsskolen Pilelygaard lagde rammer om udflugterne. Skolen ligger lige ved skov og natur i Tølløse og giver derfor gode muligheder for rekreative udfoldelser for børn og voksne.
Formålet med turene var at give en oplevelse af fællesskab og aktiviteter i naturen for forældre med PTSD, som ofte ikke har overskud til selv at tage ud i naturen med deres børn. Det gav også behandlerne indblik i relationerne mellem børn og voksne. Det kunne senere bruges i behandlingssammenhæng og give fokus på ressourcer og hvad forældre og børn har af udfordringer. | Der blev snittet i pinde fra de omkringliggende træer, lavet popcorn over bål og gået på opdagelsesture. Indledende fælles lege for alle, fodboldkampe og basket gjorde det lettere at opbygge fællesskaber.
|
|
Hvis det blev for meget med social aktivitet, var der også mulighed for at trække sig. | Der var også mulighed for at sidde stille ved bålet og male sten og plukke bær. |
|
"En dreng med ADHD og en anden med social angst blev del af fællesskabet og kunne sidde i timevis og snitte pinde," observerede en behandler. En mor med depression og selvmordstanker sagde: "Sådan en tur gør, at jeg kan slippe tankerne og få en pause fra bekymringerne." |
|
Foto og tekst: Anna Sofie Jessen, socialrådgiver og familiebehandler i Oasis