Frygt for udvisning binder kvinder til voldelige ægtemænd

25.11.2021

Midlertidige opholdstilladelser forhindrer kvinder i at blive skilt fra deres mænd, da de risikerer at blive sendt ud af landet. Det vurderer seniorforsker Anika Liversage i debatindlæg i Politiken.


Den 25. november er international dag for afskaffelse af vold mod kvinder. Denne vold er et omfattende problem, som findes i alle samfundslag. Nogle kvinder er dog særligt udsatte. Det drejer sig om indvandrer- og flygtningekvinder, der kan være fanget i en klemme, som reelt forhindrer dem i at forlade voldelige ægteskaber. Helt centralt er frygten for at blive udvist, hvis de forlader ægteskabet. Den frygt kan være ganske reel og har fået øget betydning igennem årene.

Kvinder er oppe mod en voldsom overmagt

Cirka halvdelen af beboerne på landets kvindekrisecentre har etnisk minoritetsbaggrund. Nogle af disse kvinder har levet med omfattende vold og kontrol i årevis, inden de endeligt søger hjælp. Alligevel vender en del tilbage til deres ægtemænd. Mønsteret kan dog ikke blot forklares med, at sådanne kvinder er ’svage’. Det skyldes snarere, at de er oppe imod en voldsom overmagt, der endda kan afholde dem fra overhovedet at søge hjælp.

Jeg har talt med nogle af disse kvinder, både igennem mit arbejde som forsker, og da jeg tidligere var freelance-tolk (på tyrkisk) i social- og sundhedssektoren. Her kom jeg helt tæt på såvel kvinderne, som på forskellige hjælpeinstanser, når jeg fx tolkede på krisecentre eller hos psykologer. I samtalerne har jeg hørt især familiesammenførte kvinder fortælle om indespærring, overvågning, ydmygelser, trusler og fysiske overgreb, men også om forsøg på at ændre situationen til det bedre. Her er kvinderne dog tit meget dårligt stillede, da de ofte står uden egen familie og netværk i Danmark, ikke taler dansk og misinformeres af manden om deres rettigheder.

Hjemsendelse kan reelt betyde livsfare

Da jeg tolkede sidst 1990’erne, kunne sådanne kvinder efter 3 års ophold i Danmark få deres egen, uafhængige opholdstilladelse og dermed føle sig sikre på at forblive i Danmark, hvis de blev skilt. Men lovgivningens krav til ophold er siden blevet strammet flere gange, og mange er nu i en situation, hvor de reelt er afhængige af deres ægtemænd på livstid. Nu er 8 års ophold i Danmark nemlig ikke nok til at få en selvstændig permanent opholdstilladelse. Man skal også opfylde krav om fx beskæftigelse og danskkundskaber på et vist niveau – krav, som nogle kvinder aldrig vil kunne opfylde. Kvinder er fx oftere analfabeter end mænd, hvilket kan gøre det næsten umuligt for dem at tilegne sig et fremmedsprog.

De danske myndigheder er opmærksomme på, at kvinder ikke skal stavnsbindes i voldelige ægteskaber af frygt for udvisning. Derfor findes en bestemmelse, der kan give ophold i Danmark, hvis et ægteskab forlades på grund af vold (undtagelsesparagraffen 9c,1). Den er dog ukendt for mange kvinder, og administrationen af bestemmelsen kan tillige være så uigennemskuelig, at kvinder i praksis ikke tør læne sig op ad den. For selv hvis risikoen for at skulle rejse tilbage til sit fødeland er lille, kan manglen på sikkerhed om ens fremtid virke som russisk roulette. Hjemsendelse kan nemlig reelt betyde livsfare, hvis det er til et land og en familie med holdningen, at ’gode kvinder ikke bliver skilt’.

Udfordringerne med, om kvinder uden selvstændigt opholdsgrundlag, tør forlade deres mænd, har eksisteret i en årrække. I de seneste år har politiske ændringer dog gjort denne situation endnu mere usikker. Det skyldes blandt andet det såkaldte ’paradigmeskifte’ i dansk politik i 2019. Dette skifte indebærer, at flygtninges opholdstilladelser fremadrettet skal inddrages, så snart det anses for sikkert at vende tilbage, og allerede nu sidder der syriske flygtninge i udrejsecentre. Dette fokus på fremtidige hjemsendelser har imidlertid konsekvenser for dansk socialpolitik – konsekvenser, som mange fagfolk ikke ser ud til at have opfanget endnu.

Paradigmeskiftet udfordrer nemlig det sociale arbejde med voldsramte flygtningekvinder. På den ene side skal en etnisk minoritetskvinde, der er udsat for vold, selvsagt hjælpes ud af volden, også fordi vi ved, hvor skadeligt vold er for børns opvækst. Er en sådan kvinde fx syrisk flygtning, behøver skilsmisse ikke engang at give hende problemer med opholdstilladelsen. For selvom hun kom til Danmark som familiesammenført til sin mand, kan hun ofte få sin egen opholdstilladelse.

Læs hele indlægget her

 

 


Webdesign: Webbureauet 1101K