Flygtningebørn i Danmark klarer sig markant bedre end for 20 år siden

26.10.2018

Flygtningebørn, der ender med at stå uden job og uddannelse, er faldet dramatisk i Danmark, viser ny omfattende undersøgelse fra Københavns Universitet. Flygtningebørn klarer sig stort set lige så godt som danskfødte børn.


Børn af flygtninge voksede op til arbejdsløshed i Danmark, når de var mellem 20 og 22 år gamle. Sådan var det for hvert 4. barn, som kom til Danmark som flygtninge i 1997. I 2014 så det helt anderledes ud: Under hver 10. flygtningebarn var uden arbejde og uddannelse, når de var blevet mellem 20 og 22 år gamle. Det er næsten på niveau med danskfødte børn.

   "Det er et meget markant fald," siger Christopher Jamil de Montgomery, der er ph.d.-studerende på Institut for Folkesundhedsvidenskab og hovedforfatter på den nye undersøgelse til Information.

   "Man får let det indtryk, at det går dårligere og dårligere med flygtningebørn i Danmark, men det modsatte er faktisk tilfældet," tilføjer han.

Især piger klarer sig godt

Den nye undersøgelse er omfattende: Den ser på samtlige flygtningebørn mellem seks og 15 år, der fik opholdstilladelse i Danmark i perioden 1986 til 2005, og sammenligner dem med jævnaldrende indvandrere, efterkommere og danskfødte i samme periode - i alt er over én million personer blevet fulgt via tal fra Danmarks Statistik. Studiet har været gennem peer review og er netop udgivet i tidsskriftet Journal of Ethnic and Migration Studies.

Det er især flygtningepigerne, der klarer sig bedre. I 1997 var hele 33 procent af unge flygtningekvinder, der var vokset op i Danmark, uden job og uddannelse. I 2014 var tallet faldet til knap fem procent.

   "Vi kan se, at færre flygtningekvinder får børn og bliver gift, før de fylder 23 år. Og selv dem, der gør, klarer sig bedre end tidligere," siger Christopher Jamil de Montgomery.

Det er uklart, præcis hvad den positive udvikling skyldes - især fordi gruppen af flygtninge, der ankommer til Danmark, har ændret karakter de seneste 20 år. I den nye undersøgelse har forskerne taget højde for flygtningefamiliernes oprindelsesland, flygtningebørnenes alder ved ankomsten og forældrenes behov for psykiatrisk behandling.

   "Og selv når vi justerer for de forhold, er der en tendens til, at flygtningebørnene klarer sig bedre," siger Christopher Jamil de Montgomery til Information.

Han gætter selv på, at de danske kommuner er blevet bedre til at håndtere flygtninge.

   "Folkeskolerne er muligvis blevet bedre til at inkorporere flygtningebørn. Kommuner arbejder måske bedre med flygtningefamilierne, og der er også kommet frivillige organisationer, der laver lektiehjælp. Det kan være en del af forklaringen," siger han.

Ikke frisør

Soma Mayel var syv år gammel, da hun kom til Danmark i 2001. Hun landede i Aalborg Lufthavn sammen med sin mor og søskende og blev hentet af sin far. Han var flygtet fra Afghanistan til Danmark året før og havde søgt om familiesammenføring. Familien kørte til deres nye hjem, et rækkehus i den lille by Tolne i Nordjylland. Allerede samme aften løb Soma Mayel omkring udenfor med sin søster og bror og legede med de andre børn fra vejen.

Dagen efter kom naboerne forbi og sagde hej.

   "Det var sådan en by, hvor man ikke ringer på forhånd, inden man kommer på besøg," husker Soma Mayel.

Soma Mayel og hendes storebror begyndte i en modtageklasse i en naboby. Her lærte de det danske sprog gennem remser og sanglege. Efter få måneder blev de flyttet til en almindelig klasse, og kort efter begyndte de i en ny skole i byen Hørmested, der lå tættere på. Selv om hendes forældre ikke kunne hjælpe hende ret meget med hjemmearbejdet, støttede de hende og opfordrede hende til at deltage i lektiecafeer, hvor hun kunne få ekstra hjælp til lektierne.

   "Det danske skolesystem tog rigtig godt imod os," fortæller Soma Mayel.

Læs resten af artiklen og hvad der videre skete Soma, så hun i dag er blevet jurist. Information 20. oktober 2018


Webdesign: Webbureauet 1101K