Ny dansk database om flygtninge med traumer kan give overblik og viden

20.12.2019

Fem centre for traumatiserede flygtninge er gået sammen om at registrere data og symptomer før, under og efter behandlingen. Det kan nu give overblik over de samlede symptomer og sociale data.


 

  "Databasen vil bringe ny og vigtig viden om traumatiserede flygtninge. Den viden vil sikre, at vi fortsat kan tilbyde effektiv og evidensbaseret behandling til traumeramte," siger Marie Høgh Thøgersen, chefpsykolog på Dignity.

Databasen har fået navnet ’Den danske Traume Database for flygtninge’ (DTD) og bygger på data fra fem centre fra 2012 og frem til i dag.

De fem centre fra 2012-2015 er:

  • OASIS – Behandling og rådgivning for flygtninge
  • Rehabiliteringscenter for Torturofre Jylland (RCT-Jylland)
  • Klinik for PTSD og Angst, Aarhus
  • DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur

I 2018 udvidede centrene samarbejdet ved at forpligte sig til at bidrage med data fra klinikkerne frem til 2022. I den sammenhæng blev Rehabiliteringscenter for flygtninge, Ålborg (RFC-Ålborg) også en del af samarbejdet.

Det foreløbige resultat af samarbejdet findes i rapporten "Traumatiserede flygtninge på danske rehabiliteringscentre – målgruppebeskrivelse og effektmål". 

Foreløbige resultater i rapporten

Rapporten konkluderer, at patienterne i de fem centre oplever forbedringer på samtlige parametre fra behandlingsstart til slut. Procentvis svarer disse forbedringer til et fald i symptomer på mellem 6,5 procent og 7,9 procent. Der er ikke tale om en markant forbedring, og der er fortsat en stor gruppe af patienterne, som ikke oplever nogen forbedring. Dette forklares sådan:

   "Resultaterne er ikke overraskende. Hovedparten af patienterne på centrene har kroniske symptomer og psykosociale problemstillinger, og er derfor svære at behandle effektivt."

Det tilføjes, at flere andre danske studier også har haft vanskeligt ved at vise en effekt af behandlingen, forbedringen har været meget lille, og der har kun været tale om små signifikante før- og efter-forskelle. Desuden viser studier, at denne målgruppe generelt oplever en lavere behandlingseffekt end andre grupper i psykiatrien.

Færre år i Danmark giver mere effekt ved behandling

Det viser sig dog, at patienter, der kommer tidligt i behandling også har større effekt af behandlingen:

   "Særligt bemærkelsesværdigt er det, at patienter, som kommer i behandling i løbet af deres første 8 år i Danmark, ser ud til at få et større udbytte af behandlingen, end dem, som først kommer i behandling efter mere end 8 år i landet. Analyserne peger på, at patienter efter 8 år med ubehandlede traumer har et lavere socialt funktionsniveau, og at dette kan være årsagen til, at de får et mindre udbytte af behandling."

Meget tyder på, at funktionsniveauet ved behandlingsstart kan være en indikator for, hvor stor en forbedring patienterne kommer til at opleve i løbet af behandlingen. Dette er dog ikke entydigt og andre danske studier har ikke fundet denne sammenhæng. Rapporten lover, at en nærmere analyse af, hvordan socialt funktionsniveau kan påvirke udbyttet af behandlingen, vil blive præsenteret i senere videnskabelige publikationer.

Tidlig screening nødvendig

Rapporten viser, i tråd med andre undersøgelser, at man i Danmark fortsat ikke er dygtige nok til at gennemføre tidlig screening og specialiseret tværfaglig behandling for traumatiserede flygtninge, da de fleste henviste patienter har været i Danmark i mange år, når de henvises til behandling på centrene (14,6 år i gennemsnit).

   "Det er sandsynligt at det lave sociale funktionsniveau blandt den store gruppe af patienter som først henvises til behandling efter 8 år i Danmark, skyldes latente ubehandlede PTSD-symptomer. Det kan denne rapport dog ikke dokumentere," analyseres og konkluderes det. Samtidig vurderes det:

   "Selv om PTSD i nogle tilfælde kan genopblusse 10-20 år efter det primære krigsrelaterede traume, og udløse forlængede stress-symptomer med en række somatiske symptomer, vil der ofte længe have været underliggende symptomer på PTSD. Manglende tidlig behandling må forventes at have en negativ effekt på tilegnelse eller vedligeholdelse af sproget, social tilbagetrækning eller isolationstendens, sociale færdigheder, tilknytning til arbejdsmarkedet, fysiske problematikker, social status, etc."

Forbedringer på PTSD, angst, depression, smerte og socialt funktionsniveau

   "Ud fra rapporten kan det konkluderes, at målgruppen er sammenlignelig på tværs af centre - både når det gælder sociodemografiske karakteristika og patienternes symptombillede ved baseline. Derudover viser resultaterne, at der sker en forbedring i gruppens symptombillede under behandlingsforløbet på samtlige af de monitoreringsmål, der er til rådighed. Der er således en forbedring på PTSD, angst, depression, smerte og socialt funktionsniveau. Denne forbedring er væsentligt større end udviklingen blandt patienter på ventelisten, som i denne rapport har udgjort kontrolgruppen for analyse og dermed grundlaget for sammenligning mellem patienter i og uden for behandling," konkluderes det og understreges samtidig, at den egentlige nyhed er: 

   "At der ikke tidligere er samlet så stort og omfangsrigt et datasæt på tværs af nationale rehabiliteringsklinikker, og denne rapport bidrager derfor med væsentlig viden, som kan vejlede forskning og udvikling inden for feltet fremover."

Læs hele rapporten her


Webdesign: Webbureauet 1101K