Evalueringsrapporten om tidlig indsats for traumatiserede flygtningefamilier er kommet

20.12.2019
Af: Tanja Weiss

Modelprojektet, hvor Oasis har bidraget med undervisnings- og behandlingsmetoden, Model Hel Familie, er afsluttet og blevet evalueret som en stor succes. Metoderne er blevet implementeret i fire kommuner. Nu mangler der bare flere flygtninge at afprøve dem på.


Opsporing, identifikation, opkvalificering og samarbejdsmodel

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har i samarbejde med fire kommuner gennemført et projekt for tidlig indsats og behandling af traumatiserede flygtninge. Målgruppen var flygtningefamilier, børn og unge, og voksne enlige. Projektet indeholdt fem indsatser til udvikling:

1) Redskaber til opsporing og identifikation

2) En tværfaglig samarbejdsmodel

3) Opkvalificering af eksisterende behandlingstilbud og afprøvning af to nye behandlingsmetoder (Model Hel Familie i Østdanmark, I-NET i Vestdanmark)

4) Et evidensbaseret dialog- og evalueringsredskab (FIT) 

5) Effektmåling

Hovedparten af de deltagende flygtninge kom fra Syrien og deltog i et integrationsprogram. Projektet er gennemført over en tre-årig periode fra 2015-2018. 

Formålet med modelprojektet var at opkvalificere myndighedspersoner og frontpersonale til at opspore og identificere tegn på traumer hos nyankomne flygtninge. Udviklingen af kompetencer til at inddrage viden fra relevante aktører og forvaltninger i sagsbehandlingen er nu fuldt ud gennemført. Tre kommuner har etableret en velfungerende tværfaglig samarbejdsmodel, som alle er forankrede i beskæftigelses- og socialforvaltningerne. En kommune havde allerede en velfungerende samarbejdsmodel, som de har fortsat.

Nogle kommuner har haft vanskeligt ved at rekruttere flygtninge til projektet, bl.a. fordi de i perioden modtog relativt få flygtninge i integrationsprogrammet, og fordi nogle flygtninge kan være forbeholdne overfor at søge hjælp hos myndigheder.

Succesfulde behandlingsmetoder 

Kompetenceopbygning i og gennemførsel af de to nye behandlingsmetoder (I-NET og Model Hel Familie) har været en succes i de fire deltagerkommuner. Evalueringen viser, at de to metoder er lige anvendelige i forhold til målgrupperne.

   "Det kan skyldes, at der er en del sammenfald mellem de anvendte redskaber og (del)metoder," vurderes det i rapporten. Model Hel Familie er Oasis´ metode har været gennemført i form af 16 dages undervisning via en faghåndbog og manual i hver kommune, praktik i Oasis og afprøvning i kommunerne med supervision af Oasis undervejs. En Pixibog med beskrivelse af modellen og tilgangen kan downloades her

Tilfredshed med dialog- og evalueringsredskabet FIT

Flertallet af behandlerne var meget tilfredse med efteruddannelsen i og brugen af FIT (Feedback Informed Treatment) - især som dialogværktøj. Nogle behandlere var mere tilfredse med brugen af ORS (fire spørgsmål om borgerens trivsel) end med brugen af SRS (fire spørgsmål om borgerens relation til behandleren). Særligt i behandlingen af voksne var der enighed om, at ORS bidrager til en konstruktiv samtale. Behandlere i to kommuner har samtidig haft en oplevelse af, at der er blevet introduceret for mange nye metoder på én gang. Det har gjort det vanskeligt at udvise metodetroskab og at anvende metoderne i deres fulde omfang. I en kommune påpeger behandlere, at der er overlap mellem spørgsmål i behandlingsmetoden (I-NET) og ORS. Det har medført udfordringer i dialogen med borgere.

Resultater fra effektmåling De ti Identifikationsspørgsmål

Effekten af behandlingen kommer mest præcist til udtryk gennem besvarelser af de ti identifikationsspørgsmål ved opstarten og afslutningen af et behandlingsforløb. I gruppen af 33 voksne flygtninge er der sket en væsentlig forbedring i deres velbefindende, hvor andelen med 'høj risiko for at være traumatiserede' er blevet halveret. Andelen af flygtninge i 'lav risiko for traumer' er samtidig øget med 18 procent. Svarene på de ti identifikationsspørgsmål har alle udviklet sig i en positiv retning fra første til sidste session. De tre spørgsmål, hvor der er sket den største positive udvikling er: "Har du ofte mareridt?"; "Oplever du at miste interessen for det, du laver?" og "Har du ofte problemer med at falde i søvn?".

De tre spørgsmål, som (stadig) slår mest negativt ud ved sidste session er "Tænker du ofte på tidligere smertefulde begivenheder?"; "Har du ofte problemer med at falde i søvn?"; og "Har du ofte fysiske smerter". Det peger på, at disse spørgsmål udgør de deltagende flygtninges største udfordringer.

Læs hele evalueringsrapporten her og om hele indsatsen på SIRIs hjemmeside.


Webdesign: Webbureauet 1101K