Arbejdsgivere vil bestemme over kvinders ret til at klæde sig som de vil

10.03.2020

Kvinder med tørklæde skal sende 60 % flere ansøgninger end etnisk danske kvinder for at blive indkaldt til samtale. Det viser ny forskning.


Når Fatima, Bibi og Anna sender en ansøgning til et job, vil etnisk danske Anna blive indkaldt tre gange så ofte, som de to andre. Sværrest vil det være for Fatima, hvis hun også bærer tørklæde. Mens Bibi uden tørklæde, men med ikke-vestlig baggrund skal sende 18% flere ansøgninger.

Det viser ny forskning, som ph.d. Malte Dahl har lavet for Københavns Universitet og Institut for Statskundskab. Undersøgelsen viser også, at etniske minoritetskvinder uden tørklæde skal sende 18 % flere ansøgninger end etnisk danske kvinder for at blive indkaldt til samtale. Men rekorden på 60 % tager kvinden med tørklædet - trods samme uddannelse, erfaringer og kvalifikationer. 

   "Fravalg på grund af etnisk oprindelse er altid ulovligt, mens fravalg på grund af tørklæde kan i visse tilfælde være lovligt." Det skriver Institut for Menneskerettigheder på deres hjemmeside.

Instituttet har interviewet 10 yngre veluddannede, velkvalificerede og dansktalende kvinder. De oplever, at arbejdsgiverne er negativt stemt over for dem, når de opdager, at de har tørklæde på. 

Flere piger i uddannelse og job end nogensinde

I perioden 2008 til 2019 blev 21 procent flere kvinder med ikke-vestlig baggrund uddannet. Faktisk er en større andel af piger på 16-19 år med ikke vestlig-oprindelse i dag  end etnisk danske piger i samme aldersgruppe i gang med en ungdoms- eller videregående uddannelse. 

Langt flere kommer også i job end før. Men 12 % af de efterkommerkvinder, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse, er ikke i beskæftigelse. Det er en dobbelt så høj andel som andelen af etnisk danske kvinder. 

Og en af forklaringerne på dette kan ifølge forskningen være, at kvinder med tørklæde har sværere vilkår, når de søger job.

   ”Virksomhederne må tage ansvar og gøre en aktiv indsats for at undgå at diskriminere minoritetskvinder,” siger Maria Ventegodt, jurist og chef for ligebehandling i Institut for Menneskerettigheder.

Læs hele artiklen hos Institut for Menneskerettigheder. 


Webdesign: Webbureauet 1101K