Sprog, uddannelse og netværk hjælper til at fastholde job i krisetider - især for nydanskere

01.05.2020
Af: Tanja Weiss

Indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund har i højere grad mistet deres job under coronakrisen end etniske danskere, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.


Coronakrisen har sendt mange mennesker ud i arbejdsløshed. I Danmark er det gået særligt hårdt ud over gruppen af ikkevestlige indvandrere og efterkommere.

Ifølge en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er dem i gruppen, der havde et arbejde, da krisen brød ud, blevet ramt mere end dobbelt så hårdt af arbejdsløshed under coronakrisen sammenlignet med de etniske danskere, der var på arbejdsmarkedet ved krisens begyndelse.

I perioden fra den 9. marts til 19. april i år har 12.000 ikkevestlige indvandrere og efterkommere meldt sig ledige. Det svarer til 5,7 procent af dem, der var i arbejde i denne gruppe. Til sammenligning har 2,6 procent af dem i arbejde med dansk oprindelse mistet jobbet.

Forskellen overrasker ikke Iben Bolvig, som er seniorforsker i VIVE – Det Nationale Forskningscenter- og Analysecenter for Velfærd og blandt andet beskæftiger sig med indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet.

   "Mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere har job i de brancher, som er særligt hårdt ramt af coronakrisen og samfundsnedlukningen. Hotel- og restaurationsbranchen eksempelvis. Derfor er de særligt udsat i øjeblikket," siger hun til Dagbladet Information.

En sårbar gruppe uden uddannelse

Gruppen af ikkevestlige indvandrere og efterkommere kan være særligt sårbare i økonomiske kriser. Det så man for eksempel under finanskrisen. I årene op til var der fremgang i beskæftigelsen for denne gruppe, men den faldt markant i årene efter og stabiliserede sig først i 2018.

   "Nu kan vi se, at beskæftigelsesfrekvensen for ikkevestlige indvandrere har bygget sig op igen ligesom op til 2008. Der er en rimelig høj beskæftigelse, og fordi udgangspunktet er højere, kan man godt frygte, at man kommer til at opleve et tilbageslag, som rammer ekstra hårdt for denne gruppe," siger Marie Louise Schultz-Nielsen, seniorforsker fra Rockwooldfonden.

Uddannelse er nøglen

Indtil videre har den markante stigning i arbejdsløsheden under coronakrisen særligt ramt borgere med ingen eller meget lidt uddannelse. Det er også en del af forklaringen på, hvorfor ikkevestlige indvandrere er overrepræsenteret i statistikken. De har nemlig generelt et lavere uddannelsesniveau end gruppen af etnisk danskere.

   "Vi ved, at uddannelse er nøglen til at have en fast arbejdsmarkedstilknytning. Man står så meget bedre, hvis man har en uddannelse,« siger Emilie Agner Damm, seniorforsker ved AE (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd).

Når det ifølge AE giver mening at lave en særskilt analyse på, hvordan ledigheden rammer fordelt på herkomst, så er det, fordi der er andre karakteristika ved gruppen af ikkevestlige indvandrere, som gør dem særligt sårbare over for konjunkturudsving.

 "Der er forskel mellem ufaglærte med dansk oprindelse og ufaglærte med ikkevestlig baggrund. Den sidste gruppe har typisk også sprogvanskeligheder og mindre erhvervserfaring," siger hun.

Hun bakkes op af Marie Louise Schultz-Nielsen, som fremhæver, at ikkevestlige indvandrere står i en marginal position på arbejdsmarkedet. Ud over danskkundskaber peger hun på, at denne gruppe generelt har et mindre netværk.

   "De er dermed mindre gearet til at finde andre jobåbninger," siger hun.

Ikkevestlige indvandrere og efterkommere vil ligesom andre grupper med lav tilknytning til arbejdsmarkedet åbenlyst få gavn af, at der generelt kommer gang i økonomien igen, lyder det fra Emilie Agner Damm.

   "Det er derfor, man siger, at højkonjunktur er super god socialpolitik," som hun udtrykker det.

Tesfaye: IGU kan hjælpe flere kvinder i arbejde 

Ifølge udlændinge- og integrationsminister Matthias tesfaye er første løsning at få genoprettet økonomien og dermed få gang i beskæftigelsen igen. Herudover peger han på, at værktøjer som opkvalificering – særligt blandt kvinder med ikkevestlig baggrund – kan være nyttigt. 

Personligt ønsker Mattias Tesfaye, at integrationsgrunduddannelsen (IGU’en) bliver udvidet til en større målgruppe. Den er målrettet flygtninge og familiesammenførte til flygtninge mellem 18-40 år, der har boet i Danmark i mindre end fem år.

   "Jeg tror på, at IGU’en vil kunne hjælpe nogle af kvinderne ind i de fag, hvor der mangler arbejdskraft, herunder sundhed, omsorg og pleje," siger han til Information - Læs hele artiklen her


Webdesign: Webbureauet 1101K