"Hver gang jeg tænker på Syrien, så ser jeg det billede - det billede de tvang mig til at se"

26.06.2021

I anledning af FN´s internationale antitorturdag den 26. juni, holdt, IRCT, International Rehabilitation Council for Torture Victims et event. Den syriske journalist Lilas Hatahet fortalte sin historie og hvordan behandlingen i Oasis hjalp hende gennem traumerne.


Danmark var engang førende i kampen mod tortur. Det var nemlig på dansk initiativ, at FN’s Generalforsamling i 1997 udråbte 26. juni til FN’s internationale dag til støtte for torturofre. Det skete for at markere, at på denne dato trådte FN’s konvention mod tortur i kraft i 1987. Det samme år, som Oasis blev oprettet som behandlingscenter. 

Oasis er medlem af IRCT og udspringer af den første organisation i verdenen, RCT, Rehabiliteringscenter for Torturofre, der begyndte at behandle og rehabilitere torturoverlevere i 1982. En læge, Inge Genefke, som selv er datter af en modstandsmand fra 2. Verdenskrig, udbredte udviklingen af behandlingen, som siden er kommet traumatiserede mennesker fra hele verdenen til gavn, herunder også Lilas Hatahet. Hun er syrisk journalist, der blev fængslet efter, at hun dækkede demonstrationerne mod Assad regimet i 2012-14. Siden hen flygtede hun til Danmark med sine to små sønner og kom i familiebehandling i Oasis i 2017. Læs hele hendes historie her.

Psykisk tortur

Lilas Hatahet holdt en tale ved eventet hos generalsekretær for IRCT Lisa Henry. Hun fortalte, hvordan hun 

blev fængslet, men ikke selv blev udsat for fysisk tortur, men derimod blev tvunget til at se andre blive tortureret:

   "Hver gang jeg tænker på Syrien, så ser jeg det billede - det billede de tvang mig til at se"

Ved eventet deltog også en kurdisk flygtning, som overlevede tortur i et irakisk fængsel og måtte flygte til Danmark. Han kom i behandling i det tidligere RCT og nuværende Dignity. Men det er ikke kun de direkte ofre, der bliver ofre for tortur. Ofte påvirker det hele familien. Det kunne en datter af en sudansk  torturoverlever fortælle, da hun genså sin far efter tre måneders fængsling, under den første sudanesiske krig i 1960´erne: 

    "Da han kom hjem, kunne jeg slet ikke kende ham igen. Hans hår var så langt, han havde fået langt skæg og var helt tynd", husker hun, da hun som 6-årig, så ham omgivet af sin grædende mor og mormor.

Da hun førte sine fingre hen over hans åbne ar på hans skuldre og arme, spurgte hun: "Hvorfor?"

Han svarede bare: "Fordi der er krig"

 

Læs om hele eventet og begge beretningerne på IRCT.org og hvorfor Oasis arbejder med traumatiserede mennesker her

 

 


Webdesign: Webbureauet 1101K