Ekstrem stressforstyrrelse (DESNOS)

I forhold til flygtninge, der i længere tid har været udsat for organiseret vold i deres hjemland, inklusiv fængsling og tortur, har den klassiske posttraumatiske stress lidelse vist sig at være ufuldstændig som forståelsesmodel. 

Et er at blive udsat for en ulykke, der medfører tab og sorg, noget andet er at blive udsat for andre menneskers ondskab. Noget sådant komplicerer reaktionerne og gør det sværere siden at bearbejde og forstå.

Der er som regel heller ikke tale om én begivenhed eller flere, men om at personen i længere tid har levet under livstruende forhold. Der er således snarere tale om, at flygtningen har levet i en bestemt tilstand i længere tid frem for at have været udsat for afgrænsede hændelser. Man er derfor ved at udvikle en anden kategorisering af reaktioner under det amerikanske diagnosesystem DSM-IV, under betegnelsen ekstrem stressforstyrrelse (Disorders of Extreme Stress Not Otherwise Specified - i daglig tale DESNOS).

Det man ser i denne diagnose er, at symptomer og personlighedsforandringer væver sig ind i hinanden, hvilket naturligvis har indflydelse på, hvad man realistisk kan forvente sig af en behandlingsindsats.

Webdesign: Webbureauet 1101K