PTSD diagnosen

PTSD blev første gang anerkendt som selvstændig diagnose i APA’s diagnoseliste DSM III i 1980. Den var et direkte resultat af den forskning, som fulgte i kølvandet af de psykiske lidelser, de amerikanske veteraner havde efter Vietnamkrigen. Diagnosen er senest blevet revideret i 1994, og kriterierne er følgende:

 

Kriterie 1

Kriterie 2

   Personen har været udsat for en traumatisk begivenhed, der er kendetegnet ved, at han eller hun har oplevet eller været vidne til død eller livstruende begivenheder, og reageret med intens frygt eller rædsel.

   Personen er stærkt belastet af flashbacks, dvs. gentagne erindringer om traumerne såvel i vågen tilstand som i drømme (intrusion). Mange flygtninge beskriver det, som om en film med alle grusomhederne gentager sig i det uendelige, uden at de selv har indflydelse på det. De kan også få en oplevelse af, at traumet gentager sig i nuet i form af små og ofte uskyldige signaler, der minder dem om det skete.

Kriterie 3

Kriterie 4

   Klienten prøver på at undgå stimuli, der er forbundet med traumet (avoidance). Han eller hun trækker sig følelsesmæssigt tilbage for at beskytte sig mod at blive oprevet. Resultatet er imidlertid et forarmet følelsesliv, hvor aktiviteter og tanker, der kan minde en om traumerne, undgås. Dette kan gå stærkt ud over ens engagement i forhold til arbejde, tidligere interesser og følelsesmæssige relationer. Personen kommer ofte til at føle sig meget ensom og isoleret. Det er endvidere almindeligt, at traumatiserede flygtninge oplever deres fremtidsmuligheder som stærkt begrænsede.

   Endelig oplever traumatiserede mennesker vedvarende symptomer på øget anspændthed (arousal), som ikke var til stede før traumet. Dette manifesterer sig som vanskeligheder med at falde i søvn eller at sove igennem, irritabilitet og vredesudbrud, koncentrationsvanskeligheder, overvagtsomhed og overreaktion på forskrækkelse. Det er typisk, at der kommer fysiologiske reaktioner ved oplevelse af begivenheder, der symboliserer eller ligner aspekter af de traumatiske begivenheder, f.eks. i form af hjertebanken, åndenød, svedeture m.m.

Kriterie 5

   I forhold til varighed taler man om en kronisk reaktion, hvis disse reaktioner varer udover 3 måneder. Og om en forsinket reaktion, hvis de indtræder et halvt år efter begivenheden.

 

 

 

Webdesign: Webbureauet 1101K