Kan man trykke traumer ud af kroppen?

19.04.2024 |

Ny dansk forskning viser lovende resultater. Kropsterapi til soldater med PTSD ser ud til at have stor effekt ifølge stor dansk undersøgelse. Det skiver Zetland.

   "Det er  2019. Kevin Petersen ligger på ryggen på en briks i en klinik på Frederiksberg. Ved siden af ham står en velmenende og rolig behandler. Alt i alt en fredelig situation. Men sådan oplever Kevin Petersen den ikke. Hans krop er i krig. Læggene er spændte, klar til at løbe, mavemusklerne knuger sig, nakkemusklerne trækker sig sammen.

Kevin Petersen er 40 år gammel og har været udsendt som soldat ad flere omgange. Han har set ting, de fleste af os lykkeligvis aldrig skal se. Men han er også sluppet væk, er hjemme igen i det fredelige Danmark. Problemet er bare, at krigen ikke blev i fortiden. Den fulgte med ham hjem. Den sidder stadig i kroppen som posttraumatisk stress – PTSD."

Sådan indleder Zetland.dk en artikel om en tidligere soldat og hans helbredelse gennem kropsbehandling eller psykomotorisk behandling, som Oasis har givet alle patienter med PTSD siden 1987. Behandlingen i Oasis er bygget op omkring psykologisk samtaleterapi og afspændende behandling hos kropsbehandlerne samt rådgivning og vejledning hos socialrådgiverne. Det er en såkaldt helhedsorienteret biopsykosocial behandling. Der er bare aldrig forsket i netop denne type behandling og heller ikke i en sammenligning mellem to forskellige tilgange og isoleret på effekten af kropsbehandlingen. Det har Syddansk Universitet nu gjort.

Han vågner af mareridt om natten, helt gennemsvedt, må vende dyner og puder, endda sove med et håndklæde under sig. Når han har sendt sine børn afsted om morgenen, er han nødt til at ligge hele dagen på sofaen for at have energi til at hente dem igen om eftermiddagen."

"Behandleren ved hans side, en mandlig kropsterapeut, må tale ham til ro, før han overhovedet kan lægge sine hænder på ham. Det er ikke nemt for Kevin Petersen at være der på briksen, men han overvinder sig selv. For han har døjet med flere af sine symptomer i over syv år, har prøvet mange andre typer af behandlinger, og de har bare ikke rigtig hjulpet."

Jeg kunne ikke engang læse en bog uden at få flashbacks. Lige så snart jeg blev presset af det mindste, gik det bare galt. Jeg kunne ikke noget. Jeg var fanget i min egen krop. Jeg prøvede at være den bedste udgave af mig selv, men den var bare ikke god nok.” 

I dag – fem år senere – er Kevin Petersens bedste udgave heldigvis blevet god nok. Han kan i højere grad leve det liv, han gerne vil leve. Han har mere energi, mere ro, og så har han netop gennemført en krævende uddannelse, som psykomotorisk terapeut, som han aldrig havde troet, han ville kunne klare, dengang. Og det mener han, at han kan takke behandlingen, der foregik i lokalet dengang, for.

Det, han fik tilbage i 2019 var en kropterapeutisk behandling. Ikke en hvilken som helst behandling, men en af mange i et videnskabeligt forsøg. Et større samarbejde mellem kropsterapeuter fra firmaet Manuvision og forskere fra Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet og Rigshospitalet. Forsøget foregik i perioden 2019-2021, og resultaterne er netop udkommet i et videnskabeligt tidsskrift. Det er det første danske studie, der undersøger kropsterapi som behandling af PTSD. Og så er det særligt spændende, fordi resultaterne er lovende.

Gode nyheder for behandling af PTSD

Det er potentielt rigtig gode nyheder, for der mangler i den grad effektive behandlinger på området. Posttraumatisk stresssyndrom, PTSD, er virkelig svært at behandle. Ifølge et større amerikansk metastudie gælder det for op mod halvdelen af PTSD-ramte patienter, at de hverken reagerer positivt på medicin eller kognitiv terapi, altså den mest almindelige form for samtaleterapi. To af de primære værktøjer i sundhedssystemets behandlingskasse har altså ingen eller meget lidt effekt på op mod halvdelen af patienterne.

Og PTSD er vigtigt, for i kølvandet på Danmarks deltagelse i krige rundtom i verden, fra Balkan i 1990’erne over Irak i 00’erne, Libyen i 2012 og Afghanistan fra 2001 til 2021, har vi sendt over 60.000 soldater afsted. Sundhedsstyrelsen vurderer, at mellem en femtedel og en tiendedel af de hjemvendte soldater lider af PTSD, efter at de er vendt hjem til Danmark.

Men studiet i kropsterapi er ikke kun interessant for folk, der arbejder med eller er personligt påvirkede af PTSD. Det kan nemlig måske også fortælle os noget om forholdet mellem krop og psyke, som kan være til gavn for den bredere befolkning. Det er efterhånden ikke nogen nyhed, at danskernes mentale sundhed har været støt faldende de seneste år. Den Nationale Sundhedsprofil, som udarbejdes af Syddansk Universitet og Sundhedsstyrelsen, har år for år bragt nedslående nyheder om udviklingen. Især viser de nyeste tal fra 2023, at de yngre generationer har det svært.

Der er altså brug for viden om, hvordan vi kan hjælpe folk til at få det bedre mentalt. Og der er efterhånden en del, der tyder på, at noget af den viden kan findes i kroppen – ikke kun i hovedet.

Læs undersøgelserne her og her.

Se Den Nationale Sundhedsprofil fra 2023 her.