De fleste patienter lider af høj grad af angst og mistillid til andre mennesker, og derfor isolerer de sig hjemme, uden kontakt til andre end deres nære familie. 

Vores erfaringer med behandling i grupper har vist, at det kan lade sig gøre at bryde isolationen, og at det har en positiv effekt på patienterne at være sammen i en gruppe og arbejde individuelt omkring et konkret produkt eller via øvelser efter en bestemt metode. Derfor tilbyder vi aktuelt to gruppeforløb:

Kunstterapi - kreativ udtryksgruppe og TRE-gruppeforløb - en kropslig metode, der skaber ro i nervesystemet.

For mange kan det være lettere at udtrykke følelser og erindringer gennem farver, former eller bevægelser fremfor via ord. Det kan øge evnen til koncentration og nærvær. Det kan også fremme traumebearbejdningen i den individuelle behandling, når der opstår en dialog gennem billederne eller øvelserne med terapeuten.

I kunstterapien bliver patienten aktivt handlende og derigennem brydes fastlåste tilstande. Igennem kropslige øvelser beroliges nervesystemet, så stress, spændinger og smerter lettes. Det giver ro, velvære og afhjælper søvnløshed. 

Derfor tilbyder Oasis Kunstterapi  og TRE - Trauma Tension Relase i grupper:                                                 

  • For patienter fra individuelle forløb i Oasis                                                                                
  • Det foregår én gang om ugen                                                                                                    
  • Max 6-8 deltagere ad gangen                                                                                                    
  • Fokus på den kreative produktion af billeder og dialogen om dem  eller                                         
  • Fokus på fysiske selvhjælpsøvelser, som lindrer smerter, uro og søvnvanskeligheder
  • En måde at være sammen med andre, mens man arbejder og bevæger sig hver for sig

"Jeg mærker ro og lettelse, når jeg arbejder med billeder - og jeg kan helt glemme de tunge tanker og også, at jeg har ondt"

”Efter øvelserne sidste gang, gik jeg herfra med en frihed i kroppen, jeg ikke har følt i mange år”

 "Når det er på den måde, kan jeg sagtens fungere med andre i en gruppe. Man er hver for sig - og alligevel sammen. Det hjælper mig til bedre at kunne koncentere mig, når der er andre, der arbejder omkring mig"