Kender du en, der går i Oasis?

Det giver lettelse at tale om symptomerne og inddrage familien. Derfor inviterer vi dig som pårørende med i behandlingen.

Mange, der har oplevet krig, fængsling og flugt reagerer på det. Typisk flere år efter, at det er sket og I er kommet i sikkerhed i Danmark. Det kan være, at du ikke selv gør det, men kan se, at din mand eller kone eller børn gør det. Men det er ikke sikkert at den, der er ramt selv ved, at andre kan se eller mærke det og helst vil undgå at tale om det for at beskytte dig og jeres børn.

Ofte kan man også skamme sig over sin tilstand. Nogen tror, at de er blevet psykisk syge, hvis de taler med sig selv eller hører stemmer, føler sig forfulgt eller vågner badet i sved af mareridt.

Hvis du bor sammen med en eller kender en, der går i Oasis, så vil vi meget gerne tale med dig. 

Vi ved nemlig, at det hjælper at tale om det, der er svært. Det kan tage presset fra den, som er bange eller skammer sig eller føler sig skyldig. Det kan også hjælpe dig til bedre at forstå og være tålmodig over for den, der pludselig farer op og er vred, irriteret eller bange.

Du kan hjælpe din pårørende ved at tale om det og få ideer i behandlingen til, hvordan I kan være sammen og hjælpe hinanden. Så bliver det lettere at bære traumerne sammen.

Se videoer på flere sprog om, hvordan du som pårørende kan hjælpe en med PTSD