Selvom kvinden er lavet af glas, er der 100 måder ikke at gå i stykker på

Kvinden er som glas - pas godt på hende. Sådan står der i Koranen. Det siger kvinderne i kvindegruppecafeen. Derfor mener de, at det aldrig kan retfærdiggøres religiøst at bruge fysisk elller psykisk vold. Heller ikke som selvforsvar.
Oasis har netop afholdt en café for tidligere deltagere i kvindegrupperne. Her samlede seks kvinder sig omkring bordet dækket op med dadler, valnødder og te.
Programmet stod på gensynsglæde og deling af nye fritidsaktiviteter og sociale steder for kvinder samt en film om et kvindeligt tæskehold - og dans.
Flere af kvinderne er nu i arbejde, så der var også en del, der meldte afbud på grund af det. Alle er tidligere patienter i individuel traumebehandling i Oasis, men også alle med oplevelser med fysisk og psykisk vold og social kontrol fra deres ægteskaber. Derfor har Oasis haft 4 grupper to gange om året, de sidste to år, for kvinder i dilemmafyldte ægteskaber eller fraskilte, hvor volden stod i vejen for den individuelle traumebehandling.
Troen på frihed og sig selv kan flytte bjerge
Sulaima har været i to traumebehandlingsforløb, og har både krigstraumer og granatsplinter i kroppen og oplevet vold i sit tidligere ægteskab. Da hun kommer ind i rummet og sætter sig ved bordet, kan hun slet ikke vente med at fortælle om alt det, hun er kommet igang med, efter hun er sluttet i behandlingen og i kvindegruppen:
Jeg går til Zumba om tirsdagen, til syning om onsdagen og frisør om torsdagen. Alt sammen på Kofoeds skole. Sidste fredag gik jeg også på café alene. Bare fordi jeg havde lyst og ingen bestemmer over mig mere."
Rosa fortæller, at hun har gjort brug af rådgivningen i Diversity Works og hos Fakti. Begge steder er kun for kvinder med motion, mad og fællesskab - og mulighed for socialrådgivning. Rosa arbejder i dagtimerne som fleksjobber, så hun har ikke så meget tid som Sulaima, der har fået førtidspension. Hun har desuden to teenagebørn, der bor hjemme og sagtens kan være alene hjemme. Eller som Sulaima siger: "Snart har de deres eget liv og du sidder alene tilbage." Alligevel har hun stadig svært ved at komme ud af hjemmet efter arbejde om eftermiddagen - især om vinteren:
Min eksmand var især voldelig om aftenen og kom efter mine børn på skolen, så jeg er stadig bange for at gå ud, når det er mørkt. Men han har ikke vundet over mig: Jeg står stadig på mine ben. Jeg er stærk. Jeg arbejder og har mine børn hos mig. Han er et nul!
Vold og angst berettiger ikke til at slås
Selvom alle kvinderne har oplevet vold og angst for, at deres eksmænd kom tilbage eller overvågede dem, er de enige om, at vold ikke skal få kvinder til at få deres ret. Børn skal ikke se deres mor blive slået eller slås. Men man skal vise på en anden måde, at man klar til at beskytte dem. Sulaima mener, at
Der er 100 måder at vise sin styrke på. Hvis kvinden virkelig vil, så kan hun knække nakken på manden uden vold"
Det er Nadeen og Tabita enige i. De mener, at kvinder er "stærkere i munden" og kan påvirke deres børn til ikke at blive voldelige med snak og ved at involvere dem i at hjælpe deres mor, da det ikke er en del af religionen, men en kulturel tradition, at mænd bruger vold mod kvinder.
Jeg har lært mine tre drenge, at vold ikke har noget med religion at gøre, men er kultur. Her i Danmark har jeg kunnet få dem til at forstå det og de hjælper alle sammen til derhjemme. Det hjælpr at få sin mand ud af livet og komme til en ny kultur, hvor drengene kan blive genopdraget."
Efter filmen "Det kvindelige tæskehold fra La Paz" som stadig kan ses på dr.dk. blev der budt op til mavedans af Sulaima og Rosa, som har danset siden de var små og lært af deres mødre, hvordan man danser sammen med andre kvinder til bryllupper.
Det er første gang, at Oasis har holdt en café udelukkende for kvinder fra de tidligere kvindegrupper. Men forhåbentligt ikke sidste gang.
Hvis du er interesseret i at mødes med andre tidligere patienter - både mænd og kvinder, kan du komme til café i Oasis på torsdag den 4.9. kl. 15-16.30.
Alle kvinders navne er opdigtede, men deres identitet er redaktionen bekendt.