Borgere med etnisk minoritets­baggrund er mere ensomme, triste og isolerede end danskere

Andelen, der har været nedtrykt, deprimeret eller ulykkelig, er over dobbelt så høj blandt borgere med mellemøstlig eller nordafrikansk baggrund sammenlignet med borgere med dansk baggrund. Der er også flere borgere i disse grupper, der er rygere. Det viser rapporten ”Sundhed blandt borgere med etnisk minoritetsbaggrund”, som bygger på tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2021.

   ”Der er virkelig store forskelle, og det kalder på, at vi er ekstra opmærksomme. I Sundhedsstyrelsen og i sundhedsvæsenet bredt set skal vi tage den forskel alvorligt og sætte mere målrettet ind, der hvor der er mulighed for at forebygge. Derfor har vi blandt andet nedsat en ekspertgruppe, der rådgiver os om arbejdet med ulighed i sundhed blandt borgere med etnisk minoritetsbaggrund,” siger enhedschef Niels Sandø.

Det er velkendt, at der er ulighed i sundhed mellem forskellige grupper i befolkningen. I den nye rapport, har Statens Institut for Folkesundhed nu opgjort forskelle i sundhed blandt borgere med forskellige oprindelsesbaggrunde.

Den opgørelse viser markante forskelle, og særligt borgere fra Mellemøsten eller Nordafrika og borgere fra nogle europæiske lande uden for EU / Skandinavien adskiller sig fra de øvrige grupper. Udover dårligt mentalt helbred og rygning er mange borgere fra disse områder også mere ensomme, har stress og dårlig søvn, og en stor andel er fysisk inaktive. Til gengæld drikker borgere med dansk baggrund mere alkohol og spiser mere usundt. 

   ”Tallene viser, at der er grupper af borgere, som vi ikke formår at komme ud til med vores information og med vores tilbud om forebyggelse og rådgivning. Det skal vi blive bedre til, både nationalt og kommunalt, og vi har en fælles opgave i at finde ud af, hvad årsagerne til forskellene er. Her er det nok vigtigt at erkende, at der ikke er en hurtig og enkel løsning på problemet. Men det skal ikke afholde os fra at forsøge at løse det,” siger Niels Sandø.

Den Nationale Sundhedsprofil, som gennemføres hvert 4. år af de 5 regioner og Statens Institut for Folkesundhed, danner en solid baggrund for tilrettelæggelse af forebyggelsesindsatser målrettet forskellige borgere. Rapporten fortæller ikke noget om årsagerne til de markante forskelle i sundhed, men ifølge Niels Sandø viser den meget tydeligt et behov for differentierede forebyggelsestilbud, så alle borgere uanset sundhedskompetence kan få adgang til og følge borgernære tilbud som fx tilbud om rygestop.