Vil du bruge din faglighed dér, hvor mennesker bliver Hercules?

Når patienter afslutter deres, ofte længerevarende, forløb i Oasis, siger de fx:

“Jeg er klar på de næste 50 år.”
 “Hvis jeg måler fra den dag jeg kom og til nu, er jeg Hercules.”

Vi søger en klinisk psykolog til barselsvikariat (37 timer) med tiltrædelse 1. februar 2026.

Det handler ikke kun om, hvor mange år der står på dit CV, men også om din lyst til at være med dér, hvor tværfaglighed og recovery går hånd i hånd, og hvor din faglighed kan gøre en reel forskel.

 

Om Oasis

Oasis er et specialiseret behandlings- og rehabiliteringscenter for traumatiserede flygtninge. Vores patienter er mennesker, som i et andet land har været udsat for krig, tortur, politisk forfølgelse eller anden organiseret vold, og som i dag lever med alvorlige følger i krop, sind og relationer.
Hos os arbejder psykologer, psykomotoriske terapeuter og socialrådgivere tæt sammen i teams. Vi samarbejder også med tolke, lægekonsulenter (psykiatri) og administrativt personale, fordi vi tror på, at helhedsorienteret behandling kræver mange faglige perspektiver.

 

Dine opgaver

Hos os bliver du en del af et tværfagligt team, hvor hverdagen veksler mellem klinisk arbejde, refleksion og fælles faglig udvikling.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  •  Gennemføre individuelle samtaleforløb med voksne, og eventuelt unge og børn
  •  Bidrage til behandlingskonferencer, hvor patientforløb drøftes og koordineres tværfagligt
  •  Deltage i fælles faglige fora, supervision og behandlermøder
  •  Medvirke i systematisk monitorering og kvalitetsudvikling af behandlingen
  •  Bidrage til vidensdeling og metodeudvikling i huset
  •  Skabe trygge, tillidsfulde og respektfulde relationer, ofte i samarbejde med tolk

 

Vi forventer, at du:

• Er autoriseret klinisk psykolog
• Har interesse i eller erfaring med traumebehandling (fx EMDR, NET, SE eller traumefokuseret CBT)

• Kan arbejde sammen med andre faggrupper og skabe trygge relationer på tværs af kulturer
• Er engageret, kan bede om hjælp og både give og modtage støtte i et fagligt fællesskab

 

Vi tilbyder dig:

  • En meningsfuld hverdag, hvor du gør en forskel for nogle af de mest udsatte mennesker i samfundet
  • Et stærkt fagligt miljø med supervision og løbende faglig udvikling
  • Mulighed for metodefrihed og selvstændighed i jobbet
  • En arbejdsplads med fokus på faglighed, håb, mestring og livskvalitet
  • Centralt beliggende lokaler med nem adgang til offentlig transport
  • Løn og ansættelsesforhold iht. overenskomst mellem Dansk Psykologforening og Oasis

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til behandlingsleder Kristina Carlsson, tlf. 35 26 57 26, e-mail kristina@oasis-rehab.dk

Send din ansøgning med CV til kristina@oasis-rehab.dk.Ansøgningsfristen er fredag den 28. november kl. 12.00, og ansættelsessamtaler afholdes i uge 50.